Framus 5/53 Capri

Vintage archtop guitar
Framus 5/53 Capri, 1958

Om guitaren

Fed vintage archtop guitar fra tyske Framus, model 5/53 Capri.

Guitaren er født i maj måned i 1958. Både krop og hals er udført i ahorn, mens gribebræt og bro er lavet i palisander. Den har en stor tør jazzet lyd og har før mit ejerskab fået monteret en fin og funktionel neckpickup af ukendt oprindelse.

Guitaren bærer præg af et hårdt levet liv og kommer med masser af patina/brugsspor og har blandt andet en gammel reparation af halsen. Jeg har stress-testet reparationen og den er solidt lavet, selvom den ikke er helt usynligt. Stemmeskruerne er ikke originale, slagpladen mangler, og jeg tror at den har været født med 0-bånd, hvilket er blevet fjernet.

Jeg har lavet en ny sadel i ben, samt planet og slebet båndene til, så alle toner nu er spilbare. Gribebrættet er renset og olieret og den er sat op med nye D’Addario Phospher Bronze 11’er strenge. Strengehøjden er behagelig lav med 2.25 mm i 12. bånd. Sadelbredden er 44 mm. Intonationen er pæn og spilbarheden i top, hvis man er til en lidt chunky hals.

Serienummer: 19979-E58

Specifikationer: https://www.framus-vintage.de/en/5-53-Capri/5-53-Capri/

Billeder