Så er der sunburst for alle pengene!
Her får du en fed dreadnought western guitar fra tyske Framus, model 5/196 Texan. Den er bygget solidt som en kampvogn, alting er boltet på og det fungerer rigtig godt. Guitaren har grandæk, mens sider og ryg er lavet i ahorn. Stol og gribebræt er palisander. Den har masser af kraft og fylde. Modellen blev produceret fra start 1960’erne til midt i 1970’erne. Tættere på datering kan jeg ikke komme, da label ikke kan læses.
Guitaren er generelt i rigtig god stand, men kommer med masser af små brugsspor fra levet liv. Dette har kun kosmetisk betydning. Guitaren har netop fået justeret strengehøjden, så den er behagelig lav med 2.25 mm i 12. bånd, hvilket gør den meget let at spille på. Den har en slank lamineret everstraight hals, justérbar stol og intonerer nogenlunde pænt op langs hele gribebrættet. Sadelbredden er 42 mm.
Specifikationer: https://www.framus-vintage.de/en/5-196-Texan-6/5-19605300-Texan-6/









