Fin lille vintage parlor-/skoleguitar fra Höfner, model 5120.
Modellen blev produceret fra 1969 til 1990. Denne specifikke udgave kan ikke dateres præcist, men den er fra før 1978, da modellen i Höfners kataloger efter dette år ikke længere blev lavet med 0-bånd.
Guitaren er bygget i fuld laminat med dæk i gran, bund og sider i ahorn samt gribebræt i rosentræ. Den fremstår i god stand med naturlige brugsspor og patina – særligt i form af krakkeleringer i lakken på hals og hoved.
På værkstedet er guitaren blevet gennemgået, justeret og serviceret. Strengehøjden er behagelig og måler 3,25 mm ved 12. bånd. Der er stadig masser af stoleindlæg tilbage, hvis man ønsker at sænke strengehøjden yderligere. Intonationen er god, og guitaren er monteret med friske nylonstrenge.
Specifikationer:
Sadelbredde: 44 mm
Mensur: 62,5 cm
Fuld længde: 95 cm
Mere info: https://www.vintagehofner.co.uk/flattop/jugend/5120.htm
SOLGT









