Egmond Toledo S1 Z (1)

Egmond Toledo S1 Z

Om guitaren

Fed lille parlor-skrammelkasse fra hollandske Egmond – modellen hedder Toledo S1 Z.  

Den har levet et liv som forsømt studie-guitar, og hvem ved hvilken inspiration den har givet i hænderne på tidligere ejere? Sjov detalje: både Brian May og George Harrison begyndte deres guitarrejse med netop en Egmond!

Guitaren er sandsynligvis fra slutningen af 1960’erne og bærer tydelige spor af levet liv – små mærker, patina og charme, som kun har kosmetisk betydning. Standen er generelt rigtig god. Halsen er chunky, og lyden er tynd og pappet på den helt rigtige, vintage måde.

I værkstedet har den fået justeret halsen, gribebrættet er renset og har drukket godt med olie. Stemmeskruerne er smurt, og den er sat op med friske 10’er-strenge. Intonationen er fin, og den spiller med behagelig lav action – ca. 2 mm ved 12. bånd. Guitaren fremstår fuldstændig original.

Du får her en lille 3/4-størrelse guitar, der egner sig perfekt som sofaguitar, begynderguitar, vægdekoration – eller måske tilbage som studie-guitar.

Lidt om guitarens historie: http://www.egmond.se/egmond_se_ToledoS1.html

Specifikationer:  
Sadelbredde: 44 mm  
Mensur: 63 cm  
Fuld længde: 95 cm

Billeder