Framus 5/161 Falcon 6

Framus Falcon 6, 1970'erne

Om guitaren

Super flot “Hummingbird”-kopi fra vesttyske Framus, model Falcon 6. Den er produceret i 1970’erne, men da den mangler sin label, kan den ikke dateres mere præcist. Guitaren minder meget om den populære Texan-model, men adskiller sig med sin flotte Redburst-lakering, dekorerede slagplade og en Tune-o-matic bro, hvor hver enkelt sadel kan justeres for mere præcis intonation.

Den har naturligvis brugsspor – primært de klassiske “belt-buckle” ridser på bagsiden – men fremstår generelt i flot og velholdt stand. Stemmeskruerne er ikke originale og er monteret omvendt af en tidligere ejer, men da de fungerer fint, har jeg valgt at lade dem sidde. Trussrod fungerer som den skal.

Guitaren har en dejlig lav action på 2,25 mm ved 12. bånd og intonerer pænt takket være den justerbare bro. Her på værkstedet er den blevet nyserviceret og monteret med friske Pyramid 12’er-strenge, så det er en charmerende vintage-guitar, der er 100% spilbar og klar til mange år endnu.

Mere info:

https://www.framus-vintage.de/en/05800-Falcon-6/0580005800-Falcon-6

Specifikationer:
Sadelbredde: 42 mm
Mensur: 64 cm
Fuld længde: 105 cm

Billeder