Flot vesttysk archtop fra Höfner, bygget i starten af 1960’erne. Modellen hedder 456 og er i ahorn hele vejen rundt. Den lyder velbalanceret og vintage og intonerer hele vejen op langs gribebrættet.
Den er udstyret med en eftermonteret, original 1960’er Höfner Type 510 “Diamond Logo” singlecoil-pickup for enden af gribebrættet samt en volume-kontrol monteret i dækket.
Guitaren bærer præg af levet liv og står med masser af brugsspor og smuk patina i lakken. Den har haft det klassiske brud ved halsfoden, som tidligere er blevet repareret, og som jeg efterfølgende har renset op på værkstedet. I den forbindelse er der placeret to skruer skjult under gribebrættet for at sikre fuld stabilitet. Der er skruehuller efter den oprindelige slagplade, som bevidst ikke er fyldt ud, hvis næste ejer ønsker at eftermontere en ny. Stemmeskruerne er lækre, nye Grover Deluxe, og broen er af nyere dato.
Guitaren har været igennem en komplet gennemgang og opsætning på værkstedet, og den står nu med en behagelig, lav strengehøjde på 2,25 mm ved 12. bånd.
Specifikationer:
Sadelbredde: 43 mm
Mensur: 64.5 cm
Fuld længde: 105 cm
SOLGT









