Fed blues-/parlor guitar fra tyske Hopf.
Guitaren er dateret feb. 1969 og et stempel, som måske er et modelnummer – 05/19.
Den er udstyret med et billigt kinesisk pickup system med volume og tone kontrol. Guitaren har en tør og boxy lyd og er lækker at spille på, med en snore-lige hals og pæn intonation. Halsen er boltet på og har fået et indlæg i halslommen. Brugsspor og patina er der masser af, men kun af kosmetisk betydning.
Guitaren er rengjort, smurt og justeret, så den bare spiller. Strengehøjden er 2.25 mm i 12. bånd og den er sat op med nye 10’er strenge fra Pyramid.
Sadelbredde: 42 mm
Mensur: 62.5 cm
Fuld længde: 93 cm








