Levin 118 (1)

Vintage folk guitar
Levin 118, 1958

Om guitaren

Skøn og velholdt Levin model 118, årgang 1958.

Du får her en svensk kvalitetsguitar med en klar og fyldig klang. Dækket er udført i massiv gran, med bund og sider af flammet birk. Guitaren er i rigtig god stand, af en 64-årig at være og brugssporene og patinaen giver den masser af karakter og ynde.

I værkstedet er stemmeskruerne blevet istandsat, båndende kronet og poleret, samt isat et nyt stoleindlæg. Guitaren kan både sættes op med nylonstrenge eller som nu med lette stålstrenge. Strengehøjden er behagelig lav og måler 2.75 mm i 12. bånd og kan formentlig sænkes 0.5 mm yderligere, men det har jeg ikke gjort, så den stadig kan sættes op med nylonstrenge. Halsen har en sadelbredde på 45 mm.

Den er virkelig skøn at spille på og den slanke hals intonerer flot op langs hele gribebrættet. Gribebrættet har fået olie og guitaren er sat op med nye silk&steel 11’er fra Pyramid.


Serienummer: 367033

Specifikationer: https://www.vintage-guitars.se/Levin/Levin_Model_118_info.php

Billeder