Fed parlor-guitar fra Levin, model 136 Junior. Serienummeret daterer den til 1968. Som Junior-navnet indikerer, er guitaren i 3/4-størrelse. Du får her en svensk kvalitetsguitar med dæk i massivt gran, mens bund og sider er i birk. Hals, gribebræt og bro er af mahogni. Det er en letspillende, lille guitar med en fin og velbalanceret lyd.
Den har netop gennemgået en omfattende reparation, hvor broen er blevet genlimet, og et par løse spanter er limet på plads. Båndene er desuden blevet kronet og poleret. De er relativt lave, men fungerer fint, og prisen er sat derefter. Guitaren er justeret med en behagelig, lav strengehøjde på 2,25 mm ved 12. bånd og sat op med Silk & Steel 11’ere fra Pyramid. Den kan i øvrigt sættes op med enten lette stålstrenge eller nylonstrenge, alt efter hvad man foretrækker.
Intonationen er fin, og lyden er dejlig boxy, vintage og velbalanceret. Guitaren har masser af små brugsspor og fin patina, hvilket udelukkende har kosmetisk betydning og efter min mening kun fremhæver guitarens historie og charme. Du er meget velkommen til at prøve den før køb.
Mere info: https://www.vintage-guitars.se/Levin/Levin_Model_136_Junior_info.php
Specifikationer:
Sadelbredde: 45 mm
Mensur: 63 cm
Fuld længde: 94 cm
Serienummer: 487894
Sælges, da den fortjener et nyt liv andetsteds, og der er behov for plads til nye projekter. Guitaren købes som beset. Spørg gerne, hvis du søger lignende guitarer, da min projektbunke er stor, eller hvis du skal af med din gamle støvsamler. Se også mine andre guitarannoncer, eller følg Guitargaragen på Instagram og Facebook.










