Levin Classic 12

Klassisk vintage guitar
Levin Classic 12, 1977

Om guitaren

Skøn klassisk Levin, model Classic 12. Denne svenske perle er fra 1977, hvor Levin fabrikken var blevet en del af den amerikanske gigant CF Martin.

Dækket er udført i massivt cedertræ, mens sider, ryg og gribebræt er mahogni. Classic-serien var high-end guitarer til den øvede og professionelle guitarist og dermed finere end f.eks. den mere udbredte LG-serie.

Classic 12 ses som den “billigste” model i serien af koncertguitarer i kataloget fra 1978 og kostede i 1977, 835 SEK uden moms(jeg har dog ikke lige fået lavet regnestykket til nutidskronen, men du skal være velkommen).

Lyden er varm og fyldig med masser af bund. Halsen er slank og har en sadelbredde på 52 mm. Standen er tæt på perfekt, båndene er pæne og der er generelt ganske få brugsspor. Guitaren er netop rengjort og justeret til en super-lav strengehøjde på 2.75 mm i 12. bånd og skarp intonation.

Serienummer: 561439

Specifikationer:
https://www.vintage-guitars.se/Levin/Levin_Classic_12_info.php

Billeder