Ukendt Hummingbird western

Western hummingbird

Om guitaren

Pris: 1700 kr

Flot western “Hummingbird”-kopi af ukendt oprindelse, sandsynligvis produceret i Japan eller Korea i 1970’erne eller starten af 80’erne. Jeg har hverken kunnet finde mærker, stempler eller labels, der indikerer fabrikant, model eller årgang. Skriv endelig, hvis du kan genkende den.

​Guitaren er gennemgået og klargjort på værkstedet. Gribebrættet er renset og olieret, og den originale bro er erstattet med en tilsvarende hæve/sænke-bro monteret med et nyt indlæg i ben. Den er sat op med nye .012-strenge, og da trussroden fungerer præcis, som den skal, er strengehøjden justeret til 2 mm ved 12. bånd. Det gør den meget letspillelig. Guitaren intonerer fornuftigt, omend den afviger en smule omkring 12. bånd.

​Halsen har en lidt chunky profil, der giver et godt greb, men den er nok ikke velegnet til de helt små hænder. Rent kosmetisk bærer guitaren præg af tidens tand med en del brugsspor og patina på dækket, men det er udelukkende af kosmetisk karakter og har ingen betydning for spilbarheden. Her er tale om en ærlig guitar, der er klar til brug med det samme – oplagt til begynderen, sommerhuset eller som sofa-guitar.

​Prøv den gerne før køb.

Specifikationer:
Sadelbredde: 44 mm
Mensur: 64 cm 
Fuld længde: 103 cm

Sælges, da den fortjener et nyt liv andetsteds, og der er behov for plads til nye projekter. Guitaren købes som beset. Spørg gerne, hvis du søger lignende guitarer, da min projektbunke er stor, eller hvis du skal af med din gamle støvsamler. Se også mine andre guitarannoncer, eller følg Guitargaragen på Instagram og Facebook.

Billeder

Interesseformular

Er du interesseret i at købe en af vores guitarer? Brug formularen herunder.